Rejsebeskrivelse:
På besøg i Polen
Hvordan opstår et venskab? Det er der sikkert lige så mange svar på som der er venskaber til. Men der skal to ting til, et åbent hjem og et åbent hjerte. Da vi for få år siden satte en gammel bygning i stand, var det er polsk byggefirma med en afdeling i Danmark, der stod for restaureringen - og lad mig sige det lige fra starten - alt gik lovligt og rigtigt til. To unge mænd flyttede ind, først i en campingvogn, siden i de værelser de selv havde sat i stand. Næsten et år boede de på matriklen og der voksede et venskab frem mellem os og de to unge mænd, der, da de rejste, gerne ville vise os deres hjemland. Det blev så i år at vi satte kursen mod Krakow, eller rettere omegnen af Krakow, hvor de to unge mænd havde hjemme - og nej, jeg kan ikke lade være at delagtiggøre andre i mine oplevelser. Engang skribent altid skribent. Jeg ved ikke helt, hvad vi forventede, men det, der mødte os, var en rejse tilbage i fortiden. Strzelze Wielkie ligger 40 kilometer fra Krakow og ligger rigtig langt ud på landet. Landsbyen er befolket af både mennesker og dyr. Høns, ænder og gæs spadserer frejdigt rundt i landsbyen og finder lidt at spise her og der. De fleste huse har en stald med et par grise, som udgør hovedbestanddelen af den polske føde. Efter en større omvej, som vores GPS havde lokket os ud på, havde vi endelig fundet huset, hvor Andrej, vores vært, boede med sin familie, konen Goschka, 12-årige Wiktor og lille Marcellina på 6 år. Andrej havde tjent penge til huset ved at arbejde to år i Tyskland. Det er opskriften i Polen. Når pengene er der, går et gigantisk netværk af familie og venner i gang med at bygge huset eller i hvert faldt så meget som pengene rækker til.
Storkene er et sjældent syn i Danmark, men på landet i Polen er der masser af dem. Rigtig mange huse stod uden boede hos os. Andrej kunne puds, det venter man med ind- ganske få ord tysk og derfor til der er penge til det, for det havde jeg fået fat i en tysker jo kun for et syns skyld. polsk ordbog. Vi kaldte den Da vi var bænket og havde fået vores »bibel«. Først da vi var på lidt at drikke - temperaturen besøg i Polen gik det op for nærmede sig de 40 grader - mig, at det måske var blasfekom nabodatteren med en pla- misk at kalde en ordbog for sticpose fyldt med nyrøgede bibel. I Strzelze Wielkie er man pølser, henkogt leverpostej og nemlig meget troende, katolsk blodpølse. Naboen havde lige naturligvis. slagtet, og vi skulle smage de Vi var så heldige at være i hjemmelavede produkter. Det landsbyen, da kirken havde mindede mig om min tidlige årets største festdag til ære for barndom i Tyskland for 50 år »Odpus« formentlig en helsiden, hvor man også lavede gen. Naturligvis skulle vi med den slags pølser rundt om i til messe, den ene af de tre hjemmene. Her er det skik og messer der blev afholdt for brug endnu og selv de helt Odpus. Vi var selvfølgelig klar unge koner har færdighederne. over, at man ikke mødte op i Høhøsten var i gang og så shorts i kirken, men da vi kom kommer alle børn og sviger- ned stod familien klar i det stibørn hjem fra Krakow og hjæl- veste puds. Goschka i lyseblå per til med at stakke hø og taftkjole med en hvid bolero til køre det hjem så længe vejret at dække armene, Andrej i jakholder. Overalt var man i gang kesæt og lille Marcelline i en med denne øvelse, selv langs yndig lang kjole. Begge »piger« med motorvejen blev der hø- havde sat håret op til fest med stet og hentet hø, der forment- blomster og sløjfer. lig indeholder en øget mængde Wiktor var »lektor« i kirken. tungmetaller. Naboens datter Det betyder, at han først i var også hjemme. Hun stude- nogle år havde været messerer til pædagog i Krakow og er dreng og nu blev ophøjet til så at sige den eneste i nabola- lektor, den der læser nogle tekget, der kan lidt engelsk. Hun ster for menigheder. Så Wiktor var vores »tolk« i de to dage vi var klædt i messedragt, vasket var på besøg. og stivet af mor. Den danske Hvordan kommunikerer man kone var den eneste i kirken med hinanden, når den ene iklædt bukser. I Polen har ikke kan dansk og den anden damer kjoler på til fest. ikke kan polsk. Det havde vi jo Kirken, helt nybygget og kæmerfaring i fra den tid Andrej pestor i forhold til landsbyens
størrelse, var blevet til med pengegaver fra rige polakker, som nu boede i USA og gerne ville gøre lidt for deres fødeegn. Salmebøgerne var afløst af flere store fladskærme, så alle kunne synge med. Vi kunne af gode grunde ikke synge med (polsk er ikke til at udtale) men vi fik til gengæld lært at knæle, rejse sig op og sætte sig ned på de rigtige tidspunkter. Efter messen var der procession. Det vil sige at man hentede flere helgenstatuer og billeder i den gamle, utrolig smukke trækirke fra 1600-tallet og bar den i en lang procession af præster, messedrenge, lektorer, det frivillige brandkorps og en del folkedragtklædte borgere til den nye kirke, hvor der blev holdt endnu en messe. Efter den kirkelig højtidelighed var der markedsgøgl og fest. Hvilken fest! Først var der lagt an til fest på sportspladsen ved skolen i det fri. Der startede vi, men et voldsomt uvejr trak op og gjorde en ende på det. Det varede ikke længe inden man havde fået fat i nøglen til forsamlingshuset, som også tjente som gymnastiksal for skolen og alt, også det fem mand store orkester med alt deres isenkram blev flyttet inden døre. En lang række frivillige bar kasser ind, ikke med øl, som vi fejlagtigt troede, men med vodka. Vodka og juice er den foretrukne drik i Polen og det blev der drukket en del af. Og - der blev danset!! Dansegulvet var
40 kilometer fra Krakow er man rigtig langt ud på landet i Polen. fuld af par i alle aldre. Sikke en danseglæde! En ældre herre var kommet alene, sad og kiggede sig lidt omkring, hvorefter han udvalgte sig en dansepartner, spurgte ægtemanden om lov og svingede damen på dansegulvet. Han holdt ud længe, dansede med både unge piger og ældre damer. Han hyggede sig. Regnen var stadig voldsom, da vi skulle hjem og vi endte otte mand i en personbil med en ædru kvindelig chauffør, der kørte os de få hundrede meter til Andrejs hjem, hvor vi bare af at stige ud var gennemblødte. Herlig fest, herligt besøg blandt åbne, venligt og glade mennesker, som gjorde en rejse til noget særligt, noget mindeværdigt, fordi vi måtte få indblik i deres ganske almindelige hverdagsliv. De åbnede deres hjem og deres hjerter. ms
Høstmarked*
*aflyses i tilfælde af kraftig regn/blæst
Fredag d. 3/9 fra kl. 15.00 til ca. 18.00
Restsalg af:
Havemøbler, grill, grilltilbehør, vandkander, havekrukker, sommertøj og andre restpartier.
TIL FREMRAGENDE
HØSTMARKEDSPRISER
SÆLGES NU
Kom og gør en god handel! Vi er klar i "markedsteltet"
Slagteren er på torvet
med hjemmelavede spegepølser!
1/1 spegepølse
Flere varianter. Ca. 800 gram
Høstmarkedspris
50
Præster, messedrenge, lektorer, det frivillige brandkorps og en del folkedragt-klædte borgere drog i Procession til messen i den nye kirke.
00
Kom og smag!
SuperBrugsen Gelsted Tlf. 64 49 11 21
UGEAVISEN VESTFYN SIDE 15